lørdag den 1. august 2009

Eksamen og sidste weekend

Red Bull eksamensprojekt.
Flere dages intens arbejde med vores power point præsentation, blev udløst med vores præsentation i onsdags. En præsentation, som gik rigtig godt, vi havde fået lavet speciele Red Bull trøjer til dagens anledning, så vi komme alle 10 i samme tøj. Derudover havde vi fået Red Bull til at sponsorere Red Bull, som vi delte ud, under vores præsentation. Udover vores egen opgave, var det rigtig sjovt at følge nogle af de andre præsentationer, som også var rigtig spændende. Opgaven gik ud på at finde et produkt, som kunne introduceres i et nyt marked (land), så vi kunne bruge en masse af det vi havde lært. Udover at vi ville bringe en ny udgave af Red Bull til DK, så var der grupper, som ville have H & M og Ikea til Brasilien, andre ville have amerikanerne til at tage til Costa Rica, for at få fortaget en operation/kombineret ferie. Vi fremlagde om morgenen og da vi er så mange til faget er der også timer om aftenen, som vi ville se. Så vi kom lige 2 minutter for sent og småløber ind til timerne, hvor vi kan høre en drenge synge inde i klassen. Vi troede vi var gået forkert, men i samme øjeblik kommer vores underviser og invitere os ind. Her stod så denne unge gut og synger (måske indisk) og efterfølgende bliver klassen delt i 3 dele, som så hver især fik en lille del, som skulle synges (tror min del var ahh woo too sjj kkoansdgiu, eller noget i den stil). Det var i det hele taget, nogle meget underlige timer. Med grupper som havde meget underlige produkter, f.eks. ville en gruppe introducere en lille taske til at have indkøbsposer i... en manpurse, ja det er hvad de unge vil ha!
Men ellers har timerne på Harvard, været helt fantastiske og det er rigtig surt at vi afslutter faget på mandag, med en 3 timers eksamen.

Thomas 25 år
I fredags blev Thomas 25 år, det blev fejret med privat fest hos Mads og Katrine, med en ordentlig omgang beerpong. Derudover fik Thomas sig en omgang vand og mel (vi kunne ikke skaffe kanel). Senere tog vi ind til en super fed club i Boston, med kæmpe dansegulv og mega gang i den! Super fed sidste weekend i USA.

lørdag den 18. juli 2009

Ugen med fest og hvaler.

Dyrelivet (whale watch)
Det er faktisk meget sjovt at observere de dyr, her er omkring Cambridge, der er en masse egern, og alle ved jo at de er total seje. Derudover har vi små fugle, som er ret madglade. Jeg sad en dag i Kirkland haven med et par af de andre og spiste pizza og så kastede vi lidt af pizzakanten ud til de små f
ugle og så er de nærmest ved at gribe maden med munden, meget imponerende. Derudover er her INGEN bier og hvepse, hvilket gør mig til en meget glad mand! Men hvor vil jeg så hen med denne besynderlige start på bloggen om dyr? Bare rolig jeg er ikke ved at blive helt gammel og underlig (eller i hvert fald ikke gammel), men tænkte det som en god start og overgang til hvad der skete i fredags. Her skete det at vi om morgenen, altså en af de der rigtig dejlige morgener, hvor solen stod fra en skyfri himmel. Det skulle naturligvis udnyttes, derfor tog vi til Boston havn og med vind i håret, tog vi en båd ud til whale watch, altså ud og se hvaler. Hele turen tager kun 3 timer, så vi var på en meget hurtig båd, så vi befandt os hurtigt med Boston et godt stykke bag os. Efter ca. 1 time, var vi ude til hvalerne, og ærlig talt, havde jeg ikke store forventninger om at få set nogle. Men så pludselig, kom der noget grønt skinnende under vandet svømmende imod os og så rejste der sig en stråle vand, nærmest sprøjtende op fra vandet (jaja nogle ville måske tolke denne sætning lidt perverst, shame on you!) og så kom en kæmpe hale op fra vandet, det var da vist en hval! Hold da op, hvor var det fedt, folk strømmede fra styrbord til bagbord, og fra den ene til den anden side, for at gå op og ned på de 3 etager for at få den bedste udsigt til hvalerne. Heldigvis var der mange hvaler, så der var rigeligt med mulighed for at se hvalerne. Jeg har lagt lidt video her, så du kan få et indtryk af hvordan det var: http://www.youtube.com/watch?v=WU3TXxANZ38 . Lige da vi skulle til at vende snuden hjem igen, valgte den ene valg, at springe bag vores båd, desværre fik jeg hverken set eller filmet dette, hvilket var super ærgerligt, da folk var helt oppe at køre over det.

Kirkland fest
Lørdag d. 18 ju
li, holdte jeg fest på mit værelse og stue her på Kirkland. Min roommate var taget til Florida, så det skulle da lige udnyttes! :-)

Det var lidt spontant med den fest, så mange blev kun lige inviteret i sidste øjeblik, alligevel var vi hurtigt ca. 30 i lejligheden til en gang beerpong, hvilket nærmest ikke kan beskrives, det skal prøves. Uanset hvad, tror jeg aldrig jeg har oplevet at drikke, så meget så hurtigt og nærmest ikke opdage det, fordi der går så meget konkurrence i det. Men vi fik da nok drukket 50 øl på en time, 8 personer. Billederne ligger på Facebook: http://www.facebook.com/album.php?aid=283934&id=702230202 og som man se havde badekaret endelig en funktion, nemlig at være "køleskab" for alle drikkevarerne, meget lækkert lille touch. Noget af det besynderlige ved festen, var at jeg faktisk ikke havde regnet med vi blev så mange, at der faktisk gennem hele festen kom vildt mange, jeg aldrig har set før og dermed heller ikke inviteret. Men det var en helt i gennem fed aften og sjovt at møde alle de nye. Festen sluttede kl. 1 (der er rimelig strenge regler, så man kan ikke holde fester til mere end 1 og de fleste gå i byen steder, lukker også allerede kl. 2 "sindssygt"), så aftenen sluttede som efterhånden så mange andre aftener på OM bar.

Red Bull projekt
Jeg har tidligere i denne blog, været inde på vores projekt om Red Bull og det er ved at være op over med det projekt. Det skal afleveres på mandag om 2 uger, men inden da, skal vi nu på mandag aflevere et power point show og præsentere det på onsdag i næste uge. Projektet betyder en god del, i forhold til den endelige karakter, så der bliver brugt mange timer, på at gøre det så godt som muligt. Jeg kan se om det kan komme op på nettet, når det er færdigt, hvis det skulle have interesse ;-)

Blog nu endnu mere teknisk
Måske har du bemærket at der er kommet billeder og et link i bloggen denne gang, hvilket jeg håber du sætter pris på :)
Som en lille sidebemærkning, tryk endelig på lidt links efter du har læst dette og du sætter med et par kroner, tak!

onsdag den 15. juli 2009

Den første måned

Så har jeg efterhånden været på Harvard en måned, og sikke en måned. Der er sket så mange ting, at det er svært at huske det hele. Hvilket jo i bund og grund er derfor, at jeg valgte at lave denne blog i første omgang, men derudover har jeg også forsøgt mig med at tage lidt videoer og en masse billeder. Disse kan alle ses på Facebook.

Midtern eksamen
Midtern eksamen var en multiple choice eksamen på 50 spørgsmål. Det betyder at man får 50 spørgsmål, hvor de fleste har 5-6 svarmuligheder og så var der enkelte sandt eller falsk spørgsmål. Det er ikke rigtig noget, jeg har prøvet så meget i DK og dermed heller ikke den nemmeste eksamensform, ikke mindst fordi mange af spørgsmålene er lige på vippen og kan diskuteres, altså hvor man måske godt kunne argumentere for flere svar, var rigtige. Derudover var flere spørgsmål om ting, som kun meget kort blev nævnt i bogen. F.eks. en forfatter, hvor kun efternavnet var nævnt med kildeanvendelse.... men den blev da overstået med a- som vist svarer til 10 på den danske skala. Så alle timerne som brugt på at læse hele pensum, var da i det mindste godt givet ud.
Eksamen var skyld i at jeg sagde "nej" til at tage til Canada, denne weekend, for at læse til eksamen og så var det kun 4 dage efter NY turen. Selvfølgelig super ærgerligt, ikke at komme til Canada og få set Niagra Falls, men de turer, trækker sku tænder ud og man er bare så smadret efterfølgende, især pga. al den transport og alle de nye indtryk man får, man bliver næsten slået helt omkuld med alle de indtryk ;-)

Boston
Efter den overståede eksamen har der været plads til at få slappet lidt af og kunne komme ind til Boston et par gange. Boston er denne store by, vi bor en smule udenfor. Det er en meget fed by, som er en god blanding af gamle bygninger, et par rigtig høje bygninger (dog intet i forhold til NY) og så er det lige ud vandet. Boston minder mest af alt om KBH, hvis man skal sammenligne med en by i Danmark (og det er en dårlig sammenligning). Her er gader med masser af butikker, og et stort center som er meget i stil med Magasin, mener det hedder Macy. Og det er umiddelbart en ren kopi, med alle de store butikker samlet her. Boston har også USA største Apple butik, som desværre ikke er blevet besøgt endnu, men det skal den helt sikkert. Her er også en kæmpe biograf, hvor jeg fik set Bruno i går, helt vildt sjov og grænseoverskridende film! Som bør ses! Derudover var det samme dag, som den nye Harry Potter film, havde præmiere, så der var MANGE som var klædt ud som Harry, Ron, Herminione og alle de andre, ganske underholdende at se alle de "tosser" ;-)

"Hverdagen"
Jeg tror aldrig rigtig jeg kommer til at anvende betegnelsen "hverdag" herover, for det er det langt fra. Men den sidste uge, har faktisk været en smule hverdagsagtig. Med en masse timer brugt på læsning, en masse tennis om aftenen, og flere byture. Der er næsten bytur hver dag. Mandag er der karaoke, i går tirsdag var der toga fest og hver torsdag er der "møde" i business og finance gruppen, hvor man mødes på en bar, drikker, snakker og hygger. Dog er det meget få, som har overskud til at komme til det hele og stadig følge med i studierne. En anden virkelig lækker ting er at vejret endelig er blevet meget sommeragtigt, så nu tror jeg vi har over 30 grader hver dag, hvilket er helt fantastisk lækkert. Især fordi de første uger, næsten kun indeholdte regn.

lørdag den 11. juli 2009

Lidt links

Denne gang kommer der et kort indlæg i bloggen, hvor jeg faktisk bare vil linke til et par videoer jeg har filmet med min mobil. Jeg vil prøve at tage en del flere, så man kan se området. Men her er de første i hvert fald:

Fra Rockefeller bygningen:
http://www.youtube.com/user/Valronn#play/all/uploads-all/1/WGNmGFbg7dA

Mit værelse på Kirkland:
http://www.youtube.com/user/Valronn#play/all/uploads-all/0/FBowPdJUBs0

Videoerne er som sagt filmet med min mobil, så kvaliteten er ikke helt i top og så kunne jeg ikke holde min mund under optagelserne ;-)

Tillyke til søs.
Til sidst skal der lyde et KÆMPE tillykke til min søster Rikke og hendes kæreste Kim, som blev forældre til Liam 11/7 2009 :-) Det var lidt sjovt, det lige skulle blive denne dag, da jeg tidligere på dagen, havde været i 7/11, som gav gratis slush ice, da de har fødselsdag. Så jeg tænkte faktisk, det ville være meget nemt, at huske hans fødselsdag, lige denne dag. Så nu kan jeg i hvert fald huske, hans fødselsdag, på at det er samme dag, som 7/11 ;-)

torsdag den 2. juli 2009

Weekend i New York

Turen til New York
Vi var et par danskere, Thomas og Michael som tog til New York sammen med 2 fra Østrig, 3 fra Indien, en fra Italien og en græker. Vi tog afsted tidligt torsdag morgen til søndag aften, via en boltbus som er en bus som kører direkte til New York uden stop, med internet og ekstra benplads, til kun 12o kr. En lille tur på 4 timer. Det hele startede super godt, med at jeg spildte en kop varm kaffe ned i skridtet på mig selv (!!!) så et godt råd, er aldrig at holde en kop kaffe mellem benene, for det gør f##ing ondt. Derudover kigger folk underligt på én, når man kommer fra toilettet og er våd hele vejen ned af benene...
Alt dette var dog glemt, da vi nærmede os New York - Vi kørte langs kysten, hvor man kan se ind til alle de høje og fantastiske bygninger, virkelig et imponerende syn! Da vi har haft virkelig skidt vejr i Boston, stort set siden vi ankom og vi havde hørt at vejret var meget sommeragtigt i New York, havde vi også glædet os til at se lidt sol. Men vi blev hilst velkommen til New York, med en helt i gennem voldsom regn, som jeg ikke kan huske at have set lig i DK. Heldigvis stoppede det efter en halv time og var helt stoppet da vi endelig kom til vores destination. (Resten af turen, havde perfekt sommervejr, så det var SÅ lækkert).

New York
Mindst 20 taxier suser fordi, man hører biler dytte, folk går travlt på gaderne med deres iphone i hånden og snakker højlydt. Bygningerne rejser sig op som enorme kolosser og du kan se flere kilometer i alle retning, af de liniallige og meget lange avenuer. Ja det lyder som en indledning til en guidebog om New York, men det betegner samtidig også meget godt, den oplevelse man får sig, når man pludselig står i New York.
Uden at vide hvor vores hotel præcist lå, valgte vi at tage en taxa, vi var 30-40 minutter om at komme frem!? og gav kun 15-20 dollar ink. drikkepenge, hvilket meget godt illustrerer hvor billigt det er at køre med taxa. Vi fandt så senere ud af, at vi kunne være gået på den halve tid...

Vi boede på Time hotel, som er et virkelig lækkert hotel, som er lige ved Time Square, det var virkelig totalt luksus og meget rart at komme væk fra det gamle værelse ved Kirkland i Harvard. For at spare penge, havde Thomas og jeg lejet et værelse med en fælles stor fælles seng. Det var bare en anelse underligt at komme ind på værelset, hvor gadinerne var trukket for, sød musik i radioen og en redt, rødt seng, foran en rød stof væg...

Når, men som sagt boede vi lige ved Time Square, altså stedet med de store reklamer på bygningerne og et par rigtig store butikker, f.eks. har M & M's en 3 etagers butik med ALT det merchandise, man kan forstille sig og f.eks. en væg med kæmpe lange rør med M & M's i hver sin farve, så man f.eks. kan få kun røde, hvis man ikke kan lide de andre, for de smager jo ikke nærmest ens.... folk stod i hvert fald glad i lange køer, for at få deres farve... Nogle gange, forstår man ikke USA ;-)

Jeg kunne virkelig bruge lang tid, på at beskrive alt det man oplever, men for at gøre det lidt kortere, så var vi om torsdagen på strip..(host)... restaurant.. som kun serverede mad!? så ja, jeg synes i hvert fald navnet var misvisende..

Fredag i New York
Fredag i New York var en af de fedeste dage længe. Vi danskere (Michael, Thomas og en dansker bosat i NY, Josephine) mødtes med de andre førnævnte som vi rejste med og tog i en lille park og fik morgenmad og så skulle vi ellers opleve New York. Vi startede med 5 avenue, den med alle butikkerne. Mange af de rigtig store brands og butikker i verdenen er repræsenteret her og det er virkelig en oplevelse om man så er interesseret i: at shoppe, de flotte bygninger, marketing og eller meget andet, så tror jeg de fleste vil synes det er en oplevelse. Nogle af de vildeste butikker, var klart Abercrombie and Fitch, som har diskotekshøj musik, mænd i bar overkroppe (desværre galt samme reglser ikke for pigerne), der er et svagt lys og der dufter som i en Matas som lige har haft besøg af en kæmpe flok teenagetøser som alle har testet parfumer på en gang. Den kommer vist snart til KBH, så gå lige ind og opleve den (især hvis DK har ligestilling som gør at både mænd og kvinder har bar overkrop, hehe). Folk fra New York elsker den i hvert fald, da det var eneste butik med kø, for at komme ind. Derudover var Diesel butikken også vildt fed, lige når man kommer ind, ser man en DJ, vis eneste job, er at spille fed musik for kunderne i butikken, hvad man dog ikke gør for at differentiere sig og skabe word of mouth (som tydeligvis virker, nu jeg lige har nævnt den).
Herefter tog vi i central park, som er denne kæmpe park, mit i byen, et dejligt fristed, midt mellem alt larmen og de kæmpe bygninger.
Problemet med New York er lidt at der er så meget at opleve, at man ikke når halvdelen af de ting, man vil se. Vi nåede dog også op i Rockerfeller center (køen i Empire State var en del længere). Rockerfeller er højdemæssigt på niveau med Empire, så udover det manglede lidt af historien fra Empire, var det godt nok en fed oplevelse at stå så højt over New York og have det fulde overblik over central park på sin ene side og lige ane frihedsgudinden på den anden. (Regner med at smide en video op på FB). Som en lille sidebemærkning, er jeg nødt til at nævne Michaels roommate fra Indien som også var taget med. Vi rendte rundt hele lørdagen og også lidt de andre dag, sammen med ham og jesus christ, hvor var det belastende. Han blev konstant væk og var møg besværlig, og kom konsekvent for sent til alle aftaler under hele turen, heldigvis en meget lille ting, i en rigtig fed weekend.

Om aftenen var vi ude og spise, og efter at have besøgt et par steder, endte vi på en eksklusiv club, i meatpacking kvarteret. Vi befandt os hurtigt alle på dansegulvet og blev der i flere timer, der kom røg på gulvet og en gang i mellem kom der små isklumper ned på os, til køling, musikken var høj, fed og det var bare at slukke for hjernen og så bare fyre den af! I øvrigt var det ret sjovt at gå på toilettet, som havde to gutter stående, den ene til at tænde for vandet, en anden gav én sæbe i hånden og papir til hænderne og så var der ellers et tagselv bord af diverse parfumer, tyggegummi og kondomer...

Lørdag = 4 juli = Brooklyn Bridge og Ground Zero (dagen)
Lørdag tog vi til Brooklyn og gik over Brooklyn Bridge ind mod New York. Det var meget sjovt at gå på denne meget meget gamle bro, som efterhånden ser meget medtaget ud. På et tidspunkt, går man over nogle træbræder som er eneste som holder én over mange meter lige ned til vandet, lidt vildt.
Når man kommer ind via den vej, kommer man ind på financial districk, her hvor man finder Wall Street og børsen. Vi nåede også forbi Ground Zero, som er stedet hvor World Trade Center en gang stod side om side, med alle byens andre høje bygninger. Der var ikke meget at se, da området var spærret af. Ved siden af, er der en lille kirke, som indeholder billeder og hilser til de døde fra angrebet i 2001. Man kan slet ikke lade være med at få kuldegysninger, når man kommer ind og læser alle hilsnerne og ser billeder af mange af de personer som blev ofre for den forfærdelige terrorhandling. Bare ved at tænke på, giver stadig lidt kuldegysninger, jeg føler det som om det aldrig er gået op for mig hvor stor en tragedie det i virkeligheden var, før nu.

Lørdag = 4 juli = Folkefest og fyrværkeri (aftenen)
Efter den oplevelse, var det efterhånden blevet aften og tid til at fejre 4 juli. Vi spiste tidligt fordi, vi havde en plan om at komme ud til vandet og se det store fyrværkeri, desværre var vi ikke den eneste med den plan og politiet, havde lukket de fleste veje til vandet, så vi endte med at stå blandt MANGE MANGE MANGE MANGE mennesker foran et hegn og en stor bygninger, så det var ikke meget fyrværkeri, man fik set. Og i øvrigt, var det også lidt tamt, men okay jeg har heller ikke noget forhold til den dag.

Vi tog i byen igen om aftenen og fik besøgt 5-6 clubs. Det er virkelig et fedt sted at gå i byen, der er bare mange mennesker over det hele og sjovt nok er der intet ballade, så man føler sig meget tryg og kan bare give den gas. Det vildeste sted, vi fandt denne dag, var et hotel, med en club på øverste etage, her havde man indtryk af at de rige holdte til og vi kom da også først ind 45 minutter før lukketid, da der var mega kø hele aftenen. Alt i alt, var det en rigtig fed aften og fedt at fejre denne store amerikanske dag.

Søndag - Sagen om det tabte visakort
Noget af det værste man kan gøre i udlandet, må næsten være at miste sit visakort,. Michael var så uheldig at miste sit lørdag aften, formentlig på den førnævnte club. Så en del af søndag morgen, gik med at ringe rundt og finde ud af hvor det kunne være og at få det lukket. (det er på nuværende tidspunkt ikke fundet). Desværre stopper historien ikke her, for dagen efter, altså i dag, kommer vi fra vores timer på Harvard og vi tager ned i banken, fordi Michael skal låne lidt penge, nu da han intet kort har. Så jeg går ind i en bank og hæver penge, for herefter at gå ind i nabobutikken for at købe noget at drikke, og kommer op til kassen, leder efter mit visakort og det er væk! Løber tilbage til banken og det var væk... om maskinen har slugt det eller en tosse er kommet forbi og nuppet det, aner jeg ikke. Det er i hvert fald bare så dumt og det eneste positive, er vel at jeg fra søndagen havde erfaring i hvordan man får spærret sit kort... doh doh og atter doh.

I øvrigt godt gået, hvis du har læst det hele, har lige smidt det i word, for at rette stavefejl og du har læst lidt over 5 sider.
Derudover som en sidste bemærkning, håber jeg i alle har det godt i Danmark og må indrømme at selvom der sker så meget, så begynder man også at savne hverdagen med familie og venner en smule, ikke mindst fordi min søster og rigtig gode veninde, Julle begge snart skal føde! Glæder mig helt vildt til at hilse på jeres drenge! :-)

lørdag den 27. juni 2009

Den anden uge i Boston

Cheers
I lørdags tog vi ind til Boston centrum, hvilket er et ret hyggeligt sted, med en masse ældre og pæne bygninger, der er lidt billeder på min facebook profil, som måske er værd at tjekke ud? Der er også lidt billeder fra Cheers, som så vidt jeg forstår, er den bar, som er brugt som inspiration til tv serien fra 80'erne. Baren var i hvert fald fuld af billeder af skuespillerne og havde sin egen gift shop midt i det hele, hvor man kunne købe diverse t-shirts og meget andet gøjl. Her lærte vi endda også at det altså ikke hedder "Harvard" men "Harved" ja de har åbenbart også forskellig accent, alt efter hvor man er i landet.

Dagligdagen nu med tennis :-)
Det er så småt begyndt at blive hverdag i USA, den anderledes valuta, området og alle de nye indtryk er begyndt at blive til hverdag.
"Harved" har simpelthen de fedeste muligheder for at have det sjovt og dyrke sport, som jeg har oplevet. Her er svømmehal (den som Tom Hanks svømmer rundt i, i Engle og Dæmoner), et stort fodbold station (der kommer billeder!), et par træningscentre og en del mere, men det fedeste er og bliver altså deres tennisbaner, som der vist er ca. 20 af. Jeg har selv investeret i en "rocket eller vent en racket". Der var noget med jeg spillede en dobbel sammen med Mads, mod hans kæreste Katrine og Thomas, men jeg kan ikke lige huske hvem der vandt og slet ikke at vi vædde om en flaske sprut... hmm vildt underligt. Når, men det er i hvert fald mega sjovt og bliver nok nødt til at starte på tennis, når jeg er tilbage i Danmark :-)

Personerne

Ingen tur ville være fed, uden man var omgivet af fede menneske, og dem er der heldigvis mange af, her på campus :-) Ikke mindst overraskende mange danskere, det er lige før jeg tror vi kan lave et "little Denmark" område ved siden af China town, her i byen.
Derudover har jeg slet ikke nævnt min roommate og da han åbenbart har siddet og læst hele bloggen i gennem for at finde sit navn for at se om jeg havde skrevet om ham, må jeg vel hellere gøre det ;-) Jeg bor sammen med en gut fra Spanien, som hedder Eduard (Look you are in the blog!!). Super flinkt gut, så det er rigtig hyggeligt. Helt generelt må man sige at stort set alle mennesker er MEGET åbne, flere gange har jeg oplevet at folk bare begynder at snakke til én, sætte sig ved siden af én i kantinen osv. det er faktisk super fedt og rigtig dejligt at opleve, især når man ikke i så høj grad er vant til fra Danmark.

Red Bull
Faget går stadig rigtig godt og er stadig virkelig virkelig spændende. Vi er for tiden i gang med et projekt, hvor vi skal introducere et nyt produkt på et nyt marked, hvor vi er kommet i grupper af 8-10 stykker. Det er rigtig sjovt og i høj grad også meget anderledes at sidde sammen med folk fra forskellige lande og med forskellige baggrunde. I min gruppe er der en pige fra Hong kong, en pige fra Italien (Hun kommer som sagt fra Italien, hendes far er dansker, hun bor til daglig i Luxemborg og studerer lige nu i England og går så også på Harvard University... hun er 19 år gammel og snakker 5 sprog!), en dreng fra Frankrig, en pige og en dreng fra Libanon og en pige fra Østrig og så 4 danskere. Det første vi gjorder var at brainstorme omkring hvilket produkt og marked, vi ville vælge og det er godt nok noget som tager lidt tid, da alle har så mange forskellige input. Men vi endte alligevel ud med et projekt om at føre et nyt Red Bull produkt, hvor koffein er udskiftet med et sundere alternativ, som stadig giver energi. Så det bliver meget spændende at komme i gang med.
Derudover kan det lige nævnes at Danmark som land godt nok er populært i timerne, professer Nugent, som selv har været i Danmark, sørger for at vi bliver nævnt hver eneste gang i meget positive vendinger, f.eks. er Danmark det land i verdenen med mindst korruption. Vi bliver nævnt så meget at jeg tror nogle af de andre studerende, snart er trætte af at høre om Denmark, hele tiden. Så lidt seje er vi danskere sku ;-)

New York
Turen går i denne weekend til New York (torsdag - søndag), hvilket jeg ser rigtig meget frem til! Man har jo hørt så meget om den by og den har dannet ramme om så mange film og serie, at det bliver godt at opleve den, med sine egne øjne. Derudover er det 4 juli på lørdag, som er dagen hvor Thomas Jefferson underskrev uafhængihedserklæringen, så det bliver en festdag.
Programmet er dog langt fra på plads, så skriv endelig lige en kommentar, hvis der er steder i kan anbefale, så skal jeg selvfølgelig nok skrive om stedet og tage billeder, hvis jeg kommer derhen. Så kom endelig med bud :-)

onsdag den 24. juni 2009

Den første uge

Studiemiljøet
Så har vi efterhånden været i Boston i over en uge og det er lidt vildt så meget man hele tiden oplever, så det er faktisk også lidt svært at få tid til lektierne ;-) Men heldigvis er her virkelig de fedeste omgivelser, når man skal studere. Nede i byen er der en masse cafe'er, Starbucks osv. hvor man kan sidde og hygge. Harvard har vildt mange bygninger, bibliotekter og andre steder hvor man kan være og så er der en masse dejlige græs områder. Men det fedeste sted, må helt klart være et ældre bibliotek mit i Harvard yard. Det lugter bare langt væk af historie og stemning. Det er lidt som at se en bygning fra egypten, med nogle kæmpe søjler og store trapper inden man kommer ind i en større sal. Her er en masse rum fordelt på et par etager. Det bedste er næsten at de har de blødeste og lækreste lænestole man kan sidde i og læse :-P (prøver at få lidt billeder senere).

Outlet

Om fredagen var vi vist noget der ligner 10 danskere og en svensker som lejede en bil og tog til et MEGET stort outlet, som ligger en time fra Harvard. Jeg troede det ville være lidt som et kræmmermarked og at der ville være meget proppet af folk, men der blev man godt nok overrasket. Her var måske 100 butikker, alle med deres egen butik, fordelt i flere bygninger, så det var lidt som at gå i et udendørs indkøbscenter. Rigtig mange af de store mærker havde butik, så vi fik hilst på Tommy, Calvin, Ralph og en japaner ved navn Sony og mange andre. Tommy havde f.eks. poloer til 100 kr. så han var rigtig gavmild :-)

Lidt seriøst, skal det også være
Selvom det er sommer og vi er en masse festglade unge, er det jo Harvard, så lidt seriøst er det også. Vi tog hul på vores undervisning i mandags og som sagt har vi valgt Int. Marketing. Hvilket må siges at være et meget klogt valg, for det er virkelig spændende! Vi sidder ca. 20-25 nationaliteter i klassen, så man får virkelig en masse forskellige meninger og input, hvilket er perfekt til faget. Derudover havde jeg personligt en fordom, om at underviser ville være en støvet gammel mand, sådan lidt old school i det. Men der tog jeg da godt nok fejl, vi har simpelthen den mest engagerede og spændende underviser. Han er meget nede på jorden og han er god for en masse jokes. Så man ser ligefrem lidt frem til timerne.
Noget man hurtigt bemærker især i timerne, men også generelt i USA er at her ingen jantelov findes. I Danmark er det ikke fordi man rigtig bemærker det, men når man kommer herover, er det tydeligt at den stadig findes i Danmark... Det skal ikke stå eller forstås som en kritik, det er mere en sjov kulturforskel, som jeg er sikker på alle, som har været eller senere tager til USA, vil opdage.

Til sidst kan jeg da lige nævne at aftenen står på et besøg i Boston by, på et lokalt bryggeri og senere en tur på Cheers ("Sam's bar" på dansk) med Thomas, Mads og Katrine :-)

søndag den 21. juni 2009

Harvard... er en HEL by

Turen til Harvard
Dette indlæg bliver et lidt længere et, for at beskrive området lidt dybere, så jeg også senere kan referere tilbage og man kan få et indtryk af området. (prøver at finde et kamera kabel, så jeg kan supplere med billeder).

Turen til Harvard, var faktisk ret sjov. Vi fandt en taxa og ud kom et større afrikanere fra Sri Leone, en ret sjov type som var ret festlig at køre med. Fuld af energi og snakkede om alt muligt og da han ikke helt viste hvor vi skulle hen, var det jo bare at kaste hovedet ud af vinduet og så spørger tilfældige på gaden. Åbenbart meget normalt i USA, da alle med glæde hjalp vores taxa ven på rette vej og vi kom da frem og fik et kæmpe håndtryk og held og lykke med på vejen, ret god stil og ret underligt i forhold til de mere "stive" (ja ja ikke stiv på den måde!) chaufføre man møder i Danmark.

Harvard "by"
Hvor vi bor (beskrivelse af kollegier)
Det er virkelig en oplevelse at komme til Harvard området, for det er nærmest som en større by hvor alt på den ene eller anden måde er forbundet til Harvard. Rundt omkring i området møder man en masse "perfekter", altså elever som kun er der for at hjælpe os nye og vise os rundt. Vi startede med at finde ned til mit kollegium, Kirkland house, som er et af de ældste huse. Det ses også tydeligt både udefra og inde på værelserne (der kommer billeder). Jeg bor sammen med Edward fra Spanien, mens Thomas bor i en anden bygning sammen med en gut fra USA. Thomas bor i det der hedder Leverett house, som er langt mere moderne. Det minder lidt om en boligblok i Danmark, med en god oversigt over området fra værelset på 7 sal.
Der er vist i alt 12 af disse kollegier spredt rundt i området, dog bruges ikke alle til summer school eleverne. Som sagt er noget af det fede ved byen at den er meget levende og det meste på en eller anden måde er forbundet til Harvard, da så mange bygninger rundt omkring er kollegier, skolebygninger, træningscenter, vaskeri, filmbutik til os eller andet. Der er en masse bar og spisesteder, som nok i høj grad lever af os studerende og så er der tog og metro midt i det hele.

Frem og tilbage og så lige frem og tilbage igen og igen.
Efter vi fik set vores værelser og sat vores bagage og kommet i et bad (mit første efter flyturen, så det var tiltrængt!) var der en masse ting, man skulle rundt i området efter. Vejret var rigtig dejligt og lummert, så vi tog det stille og roligt gennem området. Noget af det første vi mødte var en Harvard politibetjent, som kun er der for at hjælpe og beskytte eleverne på Harvard (vildt ikke??) herefter gik turen frem og tilbage til en masse Harvard bygninger for at aflevere, underskriver diverse dokumenter, få taget billede, aktiveret vores internet konto, vi brugte vist 3-4 timer på dette, men det var nu fint nok da vi fik set det meste af byen, så det var egentlig meget smart lavet.
Om aftenen var vi ude og spise en større flok, noget vi havde aftalt hjemmefra på Facebook, og så nede på en bar og drikke om aftenen. Så var man godt nok også smadret, efter en blanding af for lidt søvn, jetlag, overlod af nye indtryk og væskemangel.

Søndag med mad i kirken
Mens man bor på Harvard kan man betale for at få mad 3 gange om dagen, hvilket er ret nødvendigt, da ingen har køkken eller køleskab på campus.
Thomas og jeg mødte hinanden om morgenen og tog af sted gennem Harvard parken for at finde det sted, hvor vi skulle spise, men vi blev dog ret overrasket over at, det vi bevægede os imod, var en stor og meget smuk kirke. Da vi kom ind, kan man ikke lade være med at tænke på Harry Potter og den store spisesal som er så kendetegnede for hele Harry Potter serien. Vi spiser nemlig i en stor flot indrettet kirkesal, hvor der nok er plads til 1000 elever. Det bliver vist ikke mere hyggeligt og samtidig er maden super lækker, f.eks. til brunch, var der pølser, æg, bacon, brød, pasta, chili con carne, salat og meget andet og så er der en masse sodavand, robot beder, juice, kaffe, mælk, kakao, vand med mere at drikke. Så man kan på ingen måde klage.

Harvard butikken
Efter vi havde spist bevægede vi os ned i Harvards egen butik, med nærmest ALT inden for merchandise. Harvard ved vist godt de står med et meget stærkt brand, som mange er villige til at betale meget for. Du kan få Harvard blokke, mapper, kopper, børnetøj, tasker, tøj, ja nærmest alt, tænkt på en ting og det har nok været der. Så vi bliver nemme at kende, når vi kommer tilbage til DK ;-)

lørdag den 20. juni 2009

De første par dage

Så er de første dage gået og det er først nu, at der er en smule tid, til at få skrevet lidt i denne blog.

Fredag, var første dag, hvor man endelig kunne mærke nerverne og det endelig begyndte at gå op for én, at man skulle til USA og så i 2 måneder. Man kigger hele sin lejlighed i gennem MANGE gange for om man har husket det hele og nu efter et par dage, kan jeg så konstatere at jeg har glemt mit kabel til mit kamera, så jeg ikke kan smide billeder over på min computer, før jeg er i DK igen (Flot!!). Men at huske alt, er vist ikke så realistisk alligevel.

Når, men kl. blev 13 og Thomas, hans mor og kæreste kom og vi kørte mod lufthavnen. Havde man ikke nok nerver i kroppen, så fik man det under turen. Vi skulle til højre i et krys, pludselig kommer der en cykellist mod os, og hun ser os ikke og bremmer først meget sent. Vejen er meget glat pga. regn, så hendes meget hårde bremsing kunne høres på lang afstand.. BUMP, så havde hun ramt os!! Heldigvis havde hun ikke meget fart på og hendes cykel var kun gledet det sidste stykke mod bilen og der skete intet med hende eller bilen for den sags skyld.

Heldigvis skete der ikke flere uheld inden lufthavnen og vi var klar til at flyve. Flyturen havde jeg ikke ligefrem set frem til, man er både en smule nervøs og så er det bare mega kedeligt. Men det var faktisk ikke så slemt. Vi mellemlandede i London og havde et par timer her, til lidt mad og i flyet til Boston, var der et lille tv til alle, men ca. 15 kanaler, så jeg fik både set Watchmen, James Bond og venner, det hjælper godt nok meget på en ellers lang tur. Da vi så endelig kom til Boston, fandt vi virkelig ud af hvor meget de går op i sikkerhed i USA. Vi måtte vente 2 timer i en kø, for så at vise dokumenter og forklare en masse detaljer omkring ens ophold i USA og have taget fingeraftryk... Ting går ikke ligefrem hurtigt herover ;-) Når, men vi fandt efterfølgende en lidt skummel taxa chauffør og kom ned til vores "hostel" som i virkeligheden bare var det mest usle hus, hvor vi fik et værelse, som var mere end faldefærdig. Men efter vores lange tur, var det fint nok med denne rotterede.. Her ville det have været rart, med billeder som nok havde fortalt historien endnu bedre, men de må så først komme på nettet senere.

Amerikanere er bare super flinke!
Jeg bliver simpelthen nødt til lige at have dette lille sideafsnit for noget af det første man bemærker i USA, som har overrasket mig meget, er hvor søde og flinke folk er.
Vi kom ind på en cafe for at få morgenmad og det første man høre er "morning boys, how can I help" og efter maden var der gratis kaffe. Vi var efterfølgende inde i en butik for at købe taletidskort, sådan nogle som man skulle skrabe og så ringe til et nummer. Vi kunne ikke få det til at virke og selvom de var skrabet, fik vi vores penge igen. Det er selvfølgelig små eksempler, men vi har endnu ikke mødt en sur amerikaner, alle er virkelig super flinke, og meget meget MEGET snaksaglige. Det er virkelig en fornøjelse! Selvom det så også betyder at visse ting, kan tage meget lang tid. Vi købte f.eks. taletidskort i en T-mobile butik, hvor dervar stole foran hver "kasse" hvor man så kan sidde og snakke med ekspidienten. Vi skulle kun have 2 taletisdskort, alligevel tog det 30-45 minutter, fordi de snakker meget og gør alt for at det nu virker og er det rigtige man har købt.

Lørdag, var dagen vi ankom til Harvard, som er ligesom en hel by kun for studerende. Virkelig et fantastisk levende sted. Jeg fortæller mere i næste blog post, så følg med :-)

tirsdag den 9. juni 2009

Introduktion til Blog

Dette er første gang jeg kaster mig ud i at skrive en blog og har egentlig aldrig selv tidligere læst forfærdelig mange, men alligevel laver jeg denne, så du kan følge med i min tur til USA.
Turen starter d. 19 juni og jeg er hjemme i Danmark igen d. 7 august. Jeg tager derover med Thomas og Mads som jeg begge læser med og vi skal læse Int. Marketing. Derudover burde der være tid til at opleve en masse spændende nye byer og bare hele den amerikanske kultur. Sker der noget spændende, skal det nok komme i denne blog :-)