lørdag den 27. juni 2009

Den anden uge i Boston

Cheers
I lørdags tog vi ind til Boston centrum, hvilket er et ret hyggeligt sted, med en masse ældre og pæne bygninger, der er lidt billeder på min facebook profil, som måske er værd at tjekke ud? Der er også lidt billeder fra Cheers, som så vidt jeg forstår, er den bar, som er brugt som inspiration til tv serien fra 80'erne. Baren var i hvert fald fuld af billeder af skuespillerne og havde sin egen gift shop midt i det hele, hvor man kunne købe diverse t-shirts og meget andet gøjl. Her lærte vi endda også at det altså ikke hedder "Harvard" men "Harved" ja de har åbenbart også forskellig accent, alt efter hvor man er i landet.

Dagligdagen nu med tennis :-)
Det er så småt begyndt at blive hverdag i USA, den anderledes valuta, området og alle de nye indtryk er begyndt at blive til hverdag.
"Harved" har simpelthen de fedeste muligheder for at have det sjovt og dyrke sport, som jeg har oplevet. Her er svømmehal (den som Tom Hanks svømmer rundt i, i Engle og Dæmoner), et stort fodbold station (der kommer billeder!), et par træningscentre og en del mere, men det fedeste er og bliver altså deres tennisbaner, som der vist er ca. 20 af. Jeg har selv investeret i en "rocket eller vent en racket". Der var noget med jeg spillede en dobbel sammen med Mads, mod hans kæreste Katrine og Thomas, men jeg kan ikke lige huske hvem der vandt og slet ikke at vi vædde om en flaske sprut... hmm vildt underligt. Når, men det er i hvert fald mega sjovt og bliver nok nødt til at starte på tennis, når jeg er tilbage i Danmark :-)

Personerne

Ingen tur ville være fed, uden man var omgivet af fede menneske, og dem er der heldigvis mange af, her på campus :-) Ikke mindst overraskende mange danskere, det er lige før jeg tror vi kan lave et "little Denmark" område ved siden af China town, her i byen.
Derudover har jeg slet ikke nævnt min roommate og da han åbenbart har siddet og læst hele bloggen i gennem for at finde sit navn for at se om jeg havde skrevet om ham, må jeg vel hellere gøre det ;-) Jeg bor sammen med en gut fra Spanien, som hedder Eduard (Look you are in the blog!!). Super flinkt gut, så det er rigtig hyggeligt. Helt generelt må man sige at stort set alle mennesker er MEGET åbne, flere gange har jeg oplevet at folk bare begynder at snakke til én, sætte sig ved siden af én i kantinen osv. det er faktisk super fedt og rigtig dejligt at opleve, især når man ikke i så høj grad er vant til fra Danmark.

Red Bull
Faget går stadig rigtig godt og er stadig virkelig virkelig spændende. Vi er for tiden i gang med et projekt, hvor vi skal introducere et nyt produkt på et nyt marked, hvor vi er kommet i grupper af 8-10 stykker. Det er rigtig sjovt og i høj grad også meget anderledes at sidde sammen med folk fra forskellige lande og med forskellige baggrunde. I min gruppe er der en pige fra Hong kong, en pige fra Italien (Hun kommer som sagt fra Italien, hendes far er dansker, hun bor til daglig i Luxemborg og studerer lige nu i England og går så også på Harvard University... hun er 19 år gammel og snakker 5 sprog!), en dreng fra Frankrig, en pige og en dreng fra Libanon og en pige fra Østrig og så 4 danskere. Det første vi gjorder var at brainstorme omkring hvilket produkt og marked, vi ville vælge og det er godt nok noget som tager lidt tid, da alle har så mange forskellige input. Men vi endte alligevel ud med et projekt om at føre et nyt Red Bull produkt, hvor koffein er udskiftet med et sundere alternativ, som stadig giver energi. Så det bliver meget spændende at komme i gang med.
Derudover kan det lige nævnes at Danmark som land godt nok er populært i timerne, professer Nugent, som selv har været i Danmark, sørger for at vi bliver nævnt hver eneste gang i meget positive vendinger, f.eks. er Danmark det land i verdenen med mindst korruption. Vi bliver nævnt så meget at jeg tror nogle af de andre studerende, snart er trætte af at høre om Denmark, hele tiden. Så lidt seje er vi danskere sku ;-)

New York
Turen går i denne weekend til New York (torsdag - søndag), hvilket jeg ser rigtig meget frem til! Man har jo hørt så meget om den by og den har dannet ramme om så mange film og serie, at det bliver godt at opleve den, med sine egne øjne. Derudover er det 4 juli på lørdag, som er dagen hvor Thomas Jefferson underskrev uafhængihedserklæringen, så det bliver en festdag.
Programmet er dog langt fra på plads, så skriv endelig lige en kommentar, hvis der er steder i kan anbefale, så skal jeg selvfølgelig nok skrive om stedet og tage billeder, hvis jeg kommer derhen. Så kom endelig med bud :-)

1 kommentar:

  1. Hvor er det en god blog, du har lavet her! Jeg skal selv på Summer School på Harvard til sommer, så jeg søgte lidt på google og fandt din blog. Den har virkelig hjulpet mig og givet mig ro omkring tingene.
    Nu glæder jeg mig endnu mere til at komme afsted!
    Mvh Nanna

    SvarSlet